Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om hverdagen i Mellerup, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med både praktisk information og spørgsmål om plads.
Se vores åbningstider og få et hurtigt overblik over, hvornår friskolen og “fritteren” holder åbent i hverdagen. Her finder du også den vigtigste praktiske information samlet ét sted.
Mød de voksne Mellerup friskole, som hver dag skaber trygge rammer, nærvær og gode oplevelser for eleverne. Her kan du få indblik i teamet bag hverdagen i Mellerup friskole.
Det er i hverdagen, børnene finder trygheden i det genkendelige, gør faglige fremskridt og trives i fællesskabet.
Alle møder hver dag kl. 8.00 til fælles fortælletime og morgensang. Herefter veksler dagen mellem undervisning og frikvarterer.
Børnene spiser deres madpakker i klasserne sammen med deres lærer, og i det efterfølgende frikvarter har børnene på skift små rengørings- og oprydningsopgaver.
I hverdagen har børnene en tæt voksenkontakt med lærerne.
Ud over fællesskabet i klassen er der et godt fællesskab på tværs af klasser og aldersgrupper. Dette styrkes ved at alle børnene er inddelt i “Makkerpar”, som sidder sammen til morgensang. Ligeledes arbejder makkerparrene sammen på fagdage, i emneuger og i forskellige demokrati-opgaver. Det bevirker, at børnene oplever en samlet helhed, hvor store og små har glæde af hinanden og finder det naturligt at lege sammen i frikvartererne og efter skoletid.
Barnet skal møde tryghed og kærlighed for at kunne blive ansvarlig og aktiv og udvikle selvtillid og mod på fremtiden.