Mellerup Naturbørnehus, Fri- og Efterskole bygger på fælles værdier

Mere end 150 år

Mellerup Naturbørnehus, Friskole & Efterskole, kan føres helt tilbage til 1870, hvor Sofie Lund startede en lille privat skole på Støvring præstegård.

Yasmin-og-krabbe

VORES VÆRDIER

Formål

At bidrage til børns almendannelse samt give dem mod på livet og lyst til at tilegne sig viden og færdigheder med afsæt i et Grundtvig-Koldsk skole- og menneskesyn.

At fremme børns trivsel og læring igennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er det grundlæggende. Det pædagogiske virke tager udgangspunkt i barnets alder og udvikling og foregår i tæt samarbejde med forældrekredsen.

Skolens virke skal forberede børnene til at leve i et samfund med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke deres demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Værdigrundlag

At skabe et forpligtende fællesskab, hvor alle regnes for ligeværdige, og hvor det enkelte menneske har ansvar og frihed inden for fællesskabets rammer.

At det enkelte menneske regnes for et sammensat individ, hvor man ser mangfoldighed og forskellighed som en styrke.

At institutionen lever i et samspil mellem tradition og fornyelse, og at vi forholder os både til vores kulturarv og til den tid, vi lever i.

At fremme aktiv medvirken og ansvarlighed i fællesskaber og demokratiske samfund.

Hvis du vil, kan jeg også sætte den op i en mere webvenlig version med lidt bedre luft og rytme, men stadig uden at ændre ordene.

Skolen grundlægges

I 1880 blev Mellerup Højskole grundlagt, og samtidig voksede interessen for Frk. Lunds friskole, der i 1881 flyttedes til Mellerup.

Skolen startede med 7 elever og i årene frem til 1886 voksede antallet af elever til 12.

I 1886, besluttede en forældrekreds at bygge en ny skolebygning, på netop det sted, hvor friskolen ligger i dag.

I januar 1929 brændte skolen og undervisningen blev flyttet til Mellerup Afholdshotel, imens en ny skolebygning blev opført samme sted som tidligere.

I 1937 kunne man fejre friskolens 50 års jubilæum, og i 40′ erne udvidede man friskolen med en ungdomsafdeling, hvor man erhvervede ”Huset” på Almisbakken.

I 1953 blev Mellerup Ungdomsskole en selvejende institution, hvorefter friskolen fortsatte og i 1965 udvidedes med et ekstra klasselokale, men måtte dog i 1972 se sig lukket pga. dalende elevtal. Herefter blev bygningen overdraget til Mellerup Ungdomsskole.

I begyndelsen af 80′ erne genåbnedes friskoen ved hjælp af en aktiv forældrekreds og i et nært samarbejde med ungdomsskolen. I august 1984 begyndte friskolen med 21 elever, og navnet blev herefter Mellerup Fri- og Efterskole.

I april 2015, åbnedes Mellerup Naturbørnehave, som et nyt tiltag, i Yggdrasil, en primitiv barak liggende på friskolens matrikel. Naturbørnehaven blev i 2019 udvidet med egne nybyggede rammer og en vuggestue, og huser idag vuggestue, børnehave og fritidsordning.

Navnet er i dag Mellerup Naturbørnehus, Fri- & Efterskole.

 

Naturbørnehuset etableres

I starten af 2015 etableredes Mellerup Naturbørnehave, i den lille barak “Yggdrasil”, der oprindelig var tiltænkt som supplerende klasselokaler, lige ved siden af friskolen. Børnehaven startede med 7 børn, der dog hurtigt blev til 18, og i sommeren 2016 blev Friskolens fritidsordning slået ledelsesmæssigt sammen med børnehaven, og så dermed dagens lys som en Naturfritidsordning.

Børnehaven øgede, henover det følgende år, børnetallet til først 22, så 26 og til sidst 30, hvorefter bestyrelsen i 2018 besluttede, at udskifte de primitive rammer og påbegynde byggeriet “Mellerup Naturbørnehus”, hvor også en vuggestue-gruppe blev indtænkt.

Byggeriet af de 3 sammenhængende træhuse, der hver især husede en afdeling, stod færdigt sommeren 2019 og åbnede for børn d. 5/8.

Naturbørnehuset havde på dette tidspunkt plads til 12 vuggestuebørn, 45 børnehavebørn og 50 fritidsordningsbørn, og allerede fra sommeren 2020 var det fyldt med børn i alderen 0-11 år og deres engagerede og glade voksne.

I forbindelse med muligheden for at tilbageføre fritidsordningen til friskolen i august 2022, skabtes grundlag for at skabe plads til yderligere en vuggestue-gruppe samt at øge antallet af børn i børnehaven med 5, således at børnehuset fra januar 2023 kunne tilbyde plads til 24 vuggestuebørn samt 50 børnehavebørn.

Naturbørnehuset har en grundlæggende pædagogik, der baseres på naturvidenskab og naturforståelse. Dyrehold og dyrkning af spiselige og duftende planter går hånd i hånd med organisationens værdier, hvoraf fællesskab, rummelighed og plads til alle uanset forudsætninger, danner udgangspunkt for alt det pædagogiske arbejde.